Madplan med madopskrifter

Rene ord om mad i Bulgarien

Som skrevet på forsiden, laver de ikke verdens bedste mad i Bulgarien. Ikke i Sunny Beach i hvert fald. Vi var ude og spise rigtigt mange gange p.g.a. at man kan få et måltid til en så lav pris i Bulgarien, og jeg må sige jeg blev lidt negativt overrasket over standarden på restauranterne.
Noget af det mad vi fik i Bulgarien De fleste steder var maden ok, dog uden at være prangende, men nogle steder var maden nærmest komisk ringe. De første dage gik vi mest efter at smage nogle bulgarske retter, men dels var udvalget af disse begrænset og dels var det jo altså ikke lige godt alle steder.
De næste dage var det lidt mere blandet hvad vi gik efter. Den mexicanske restaurant Mammacitas var udmærket - dog uden at være på niveau med dem herhjemme. Derudover prøvede vi også et par italienske restauranter, en fiskerestaurant og flere restauranter med bulgarske specialiteter. Men uanset hvad man valgte var standarden altså ikke lige så høj som herhjemme.

Når det handler om mad i Bulgarien, skal deres kylling kebab også nævnes. Det var det eneste som havde samme niveau som man er vant til herhjemme (men det kan man jo ikke spise hele tiden). Vi fik det et par gange til frokost hvilket var udmærket. Grunden til at det skal nævnes er dog, at der var kylling kebab-boder overalt (på hvert gadehjørne), og på den måde var det et meget godt billede på maden i Bulgarien. Det virkede nemlig lidt som om de lokale forsøgte at tilbyde noget som de troede turisterne gerne ville have, i stedet for at tilbyde nogle flere (og bedre) lokale specialiteter. Det virkede lidt som om at kylling kebab var det eneste de kunne finde ud af at lave.
Jeg tror ikke at mad i Bulgarien er dårligere end andre steder, men i Sunny Beach var den altså ikke noget at råbe hurra for. Alt i alt glædede vi os til at vi skulle hjem og have god mad igen.

Tilbage til forsiden